Succeshistorier fra grupperne af

Nedenfor kan du læse de to succeshistorier fra Glud Vin og Form Agenda. Hvis du vil blive den næste, så skynd dig at melde dig ind i Hello Business Network.

Torben Rosenkrantz, vinsælger hos Glud Vin

Torben Rosenkrantz fra Glud Vin deltager i salgsnetværket Hello Business Network blandt andet for at skabe omtale om Glud Vin, som er vinleverandør bl.a. til hotel- og restaurationsbranchen. Den største årsag til, at Torben Rosenkrantz er medlem i Hello Business Network, er muligheden for at skabe nye kunder gennem relationer og dermed ny omsætning. Et godt eksempel er følgende succeshistorie fra Torbens oplevelser med netværksgruppen, hvor Torben Rosenkrantz udtaler: ”En gæst deltog i netværket, hvor jeg hjalp gæsten med at skabe en forbindelse til en konkret søgning på en reference, som gæsten havde. Efter gæstens og min gode snak til netværksmødet blev vi enige om at holde et 1-1 møde. Da mødet var omme havde gæsten fået en ny leverandør af vingaver til julen i år (2009) inklusiv en aftale om at få leveret alle vinjulegaver i 2010. Og jeg havde fået en ordre på kr. 20.000 og en ny kunde og dermed ny omsætning.”

 

Søren Vasø Hansen, grafisk designer og partner hos Form Agenda

At skabe forretning har været årsagen til, at Form Agneda har valgt at være medlem i Hello Business Network. Søren Vasø Hansen udtaler: ”Vi tror på relationsmarkedsføring er noget af det vigtigste en virksomhed som vores kan fortage sig. Modellen for Hello Business Network passer perfekt ind i vores tankegang og vi får vores investering i tid og penge mange gange igen. Vi har faktisk opnået at få vores investering 8-10 gange igen og det stiger fortsat. De mennesker vi har mødt på den ene eller anden måde igennem netværket har gjort, at vi er tæt på at lukke nogle af de største opgaver vi har haft endnu.” Samtidig har Form Agenda ved at deltage i netværket fået en masse ambassadører for deres virksomhed. Med dette mener Søren Vasø Hansen at: ”Hvis vi kan leverer et produkt på budget, til tiden og over forventning, så får vi automatisk flere kunder, fordi netværket anbefaler os videre. Vi får super åbninger til virksomheder vi ellers ville have haft svært ved selv at få en åbning hos. Det sparer os for en masse tid og det er nemmere at få salget. Vi lærer samtidig at blive skarpe på vores egne produkter og på et personligt plan, så vi har fået mange nye forretningsforbindelser, venner og bekendte.”

I Hello Business Network er vi jo early birds til dette kommenterer Søren Vasø Hansen: ”Perfekt. Det er altid dejligt at føle man allerede har fået en masse ud af dagen, når man møder ind på kontoret ved 9-tiden.”

Udover de mange ambassadører og den gode investering har Søren Vasø Hansen oplevet endnu en succeshistorie med Hello Business Network: ”Vi har stiftet et firma med 3 andre fra netværket, ved siden af vores normale virksomheder. Fordi vi har forskellige kompetencer har vi kunne udnytte en forretningsmulighed uden den store opstartskapital. Vi kan koncentrere os om præcist det vi er rigtig dygtige til og dermed skabe en virksomhed med stort potentiale for alle parter. Ideen og muligheden for at udvikle forretning den vej var aldrig sket uden netværket.” Samtidig har Form Agenda opnået mange andre relationer og kontakter. Som Søren Vasø Hansen udtrykker det: ”De relationer og kontakter vi har fået betyder alt. Måske er det et meget stærkt udtrykt at bruge, men de betyder rigtigt meget. Det er personlige relationer, som vi kan tage med os videre ind i fremtiden. Hvem ved, hvad du pludselig står og mangler en dag?”